Laborant

Location
Contract Type
permanent - company
Published
Reference
538
Job description

Laborant til In Vivo Pharmacology, Ballerup

Ønsker du at gøre en forskel ved at være med i udviklingen af antistof baserede lægemidler til behandling af patienter med kræft og autoimmune sygdomme?

Nu får du muligheden, da vi til vores kunde Symphogen, skal finde en dygtig laborant eller bioanalytiker til In Vivo Pharmacology teamet. Det dedikerede team, som ønsker at gøre en forskel for kræftpatienter, består af 3 dyrepassere, 2 laboranter og 3 forskere.

Du vil blive involveret i evaluering af prækliniske in vivo studier og hovedsagligt have ansvar for celledyrkning, oprensning af peripheral blood mononuclear cells fra blodbanken samt ex vivo analyser af tumorvæv og organer med primær fokus på flow cytometry. Derudover også rutineopgaver som f.eks. bestilling af reagenser og andre daglige opgaver.


DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

·        Dyrkning af human og murine cellelinjer

·        Oprensning og dyrkning af humane immune celler fra raske individer

·        Ex vivo analyser af væv med særlig fokus på flow cytometry

·        Elektronisk labbogs dokumentation


FAGLIGE KVALIFIKATIONER

·        Du er uddannet laborant eller bioanalytiker

·        Du har solid erfaring med flow cytometry

·        Du har solid erfaring med sterilt arbejde med cellekultur samt evt. oprensning af humane celler

·        Du har bred erfaring med IT på brugerniveau (Word, Excel)

·        Du behersker dansk og engelsk

Har du kendskab til metoder for detektion af proteiner og RNA (Western blotting, ELISA, qPCR, Nanostring) eller udvikling og/eller validering af analysemetoder fra biotek eller farmaceutisk industri er det et ekstra plus.


PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

·        Trives med meget selvstændige opgaver kombineret med andre teambaserede opgaver

·        Engageret og dedikeret

·        Fleksibel og er med til at få dagen til at fungere

·        Ikke mindst et godt humør


ARBEJDSTID

37 timer om ugen med flekstid.


DU TILBYDES

Du bliver en del af en kreativ og målrettet biotek virksomhed. Du får et udfordrende og alsidigt job i et kreativt, målrettet og travlt biotek miljø med fokus på diversitet, teamarbejde, engagement og dig som person.

Symphogen er et datterselskab af Servier og står for udvikling af antistofbaseret lægemidler med primært fokus på onkologi, immun-onkologi og immun-inflammatoriske sygdomme. Der er ca. 150 medarbejdere på lokationen i Ballerup.


Som udgangspunkt ansættes du i en 2 årig funktionærstilling gennem Grafton. Løn efter kvalifikationer og ansættelse iht. overenskomst.


ANSØGNING

Såfremt du er interesseret i ovenstående stilling, trykker du ’Ansøg nu’ og vedhæfter dit fyldestgørende CV. Du kan oprette en brugerprofil på vores hjemmeside, hvis du har yderligere relevante dokumenter. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.


ANSØGNINGSFRIST

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.


FØLG OS GERNE PÅ LINKEDIN FOR LØBENDE AT HOLDE DIG OPDATERET PÅ VORES LEDIGE STILLINGER.


 

 

 

#LI-WA1